Kenwa Mabuni

Kenwa Mabuni blev født i Shuri på Okinawa. Han var efterkommer af flere generationer af Demon Oshiro som var herrerne over Mabuni slottet på Okinawa og kendt for deres mod.

Kenwa Mabuni var selv fysisk svag som barn, men familiemedlemmer fortalte ofte historier om hans berømte forfædre og han drømte om at kunne kontrollere både krop og sind.

Som 13-åring blev Kenwa godtaget som elev hos den berømte karate-do mester Anko Itosu (Ankō Yasutsune Itosu (糸州安恒) (1831-1915)), som boede i Shuri. Kenwa Mabuni lærte alt om Shuri-te (Shuri karate) fra Itosu i de kommende 7 år.  Efter Itosu’s død, og i en alder af 20 år blev han af sin ven Miyagi Chojun, introduceret til Higaonna Kanryo som han begyndte at lærte Naha-te (Naha karate) fra. 

Efter endt uddannelse og militærtjeneste arbejdede Kenwa Mabuni i politiet i 10 år. Arbejdet krævede at han rejste til forskellige dele af Japan, hvor han havde mulighed for at studere andre former af karate-do sammen med lokale mester. Han lærte Ryukyu kobudo gennem træning i bojutsu med Aragaki, saijutsu med Tawata Shinpachi, Soeishi bojutsu med Soeishi og White Crane gongfu (kung fu) with master Go Ken Ki (Wu Xiangui).

Kenwa Mabuni
Kenwa Mabuni
Shito-ryu

Shitō-ryu

Shito-Ryu Karate-Do kombinerer egenskaberne fra Master Itosu’s Shuri-te og Master Higaonna’s Naha-te. Navnet Shito-Ryu er dannet af de første tegn i disse mestres navne. (”Ito” – gammelt kinesisk tegn ”Shi”, ”Higa” – gammelt kinesisk tegn ”To”).

I undervisningen og for at forklare de grundlæggende forskelle mellem de to skoler, rettede Kenwa Mabuni opmærksomheden mod kata. Han mente at kata, som kombinerer angrebs- og forsvarsteknikker er den vigtigste dele af karate-do, og at det er nødvendig at forstå betydningen af hver bevægelse i kataen.

Kenwa Mabuni var den første som introducerede begrebet Bunkai kumite og Hokei Kumite, som demonstrerer meningen med og viser den rigtige udførelse af hver teknik i en kata. Det endelige resultat af rigtig kata træning er at kunne benytte karateteknikker i fri kamp.

Udbredelsen af karate-do på Okinawa

I begyndelsen af det 20. århundrede blev Karate-do mere udbredt. I 1910 blev det inkluderet i timerne, som eget fag i skolen. Det betød at karate-do blev officielt anerkendt.

Uddannelsen i karate-do manglede fortsat et system. Majoriteten af mastere lagde mest vægt på fysisk træning af krop, håndled, albuer og fingre ved hjælp av Makiwara og sække.

I 1918 år begyndte Kenwa Mabuni at popularisere karate sammen med mange andre anerkendte mestre. Han organiserede møder i sit eget hus hvor Gichin Funakoshi, Choju Oshiro, Choshin Chibana, Onbun Tokuda, Shimpan Shiroma, Seicho Tokuumura og Hoko Ishikawa deltog.

I 1918 havde Kenwa Mabuni æren af at demonstrere karate-do i Okinawa’s mellemskole hvor prins Kuni og prins Kacho var tilstede. I 1924 blev han instruktør ved to skoler og fik æren af at demonstrere kunsten for prins Titibu.

I 1925 organiserede Kenwa Mabuni “Okinawan Karate-Do Club” sammen med andre mestre. Dette bragte hans gamle drøm om at etablere en permanent dojo til live. Mange kendte karateledere, som Juhatsu Kyoda, Chojun Miyagi, C.Motobu, Chomo Hanashiro, Choju Oshiro, Choshin Chibana og Wu Xian Gui (Go Ken Ki), trænede i denne første dojo.

Kenwa Mabuni og Chojun Miyagi blev som de yngste medlemmer, faste instruktører. På denne tid koncentrerede man sig om fysisk træning og kumite. Når en student bad instruktøren forklare noget gav instruktøren ham muligheden til at angribe og svarede ved at vise forskellige forsvarsteknikker. Træningen var en kontinuerlig indøvelse af de samme teknikker. De forskellige mestrene havde forskellige teknikker, men læringsmetoden var den samme; praktisk træning.

Karate masters
Mabuni and Gichin Funakoshi
Mabuni and Chojun Miyagi

Karate kommer til Japan

I årene 1925-1927, accepterer Japans “Dai Nippon Butoku Kai” endelig Okinawa To-te som et medlem. I den forbindelse blev de kinesiske tegn ændret fra To-te (Kina hånd) til “Kara-te” (tom hånd). Det var først omkring 1936-37 at den nye læsning blev accepteret på Okinawa.

Året 1927 var specielt vigtig for Kenwa Mabuni. Han mødte Jigoro Kano, grundlæggeren af moderne Judo, som kom til Okinawa for at grundlægge en ny Judo dojo. Chojun Miyagi og Kenwa Mabuni fik muligheden til at forklare og vise Jigoro Kano teknikker fra karate. Jigoro Kano blev inspireret og så på karate-do som den ideelle form for både angreb og forsvar. Han snakkede om vigtigheden af at sprede karate-do i Japan. Inspireret af disse ord, bestemte Kenwa Mabuni sig for at rejse til Osaka og hengive sig til udvikling og popularisering af karate-do Shito-Ryu i Japan.

Eftersom karate oprindelig var en kunst fra Okinawa, blev den dårlig modtaget i Osaka. Der fandtes ingen offentlige træningshaller så Kenwa forsøgte at popularisere Karate-Do inden for politiet og buddhist templer. Publikum havde problemer med at acceptere karate, særlig kata, og kalde det for ”nævedans”.

Kenwa Mabuni arbejdet dag og nat i et forsøg på at finde en måde, at popularisere karate-do på. Han udførte til og med Tameshiwari, gennembrydning af mursten og planker, for at vise publikum hvilken kraft der lå i denne nye kampkunst. Karate blev også brugt i ordinære slagsmål, noget som stred mod dens ideologi og renommé. Politiet forsøgte også at modsætte sig karate eftersom der var tilfælde hvor kriminelle blev skadet under arrestationer.

Etableringen af Shitō-ryu

I 1934 etablerede Kenwa Mabuni sin egen dojo i Osaka. Kan kaldte den “Yoshukan” (cultivation of superior skill and spirit ). Mange karate mestre besøgte dojo’en for at træne med ham, inklusiv Motobu Choki, Konishi Yasuhiro, Moden Yabiku and Funakoshi Gichin. 

Den japanske regering begyndte at kræve at de forskellige grupper som søgte optagelse skulle være mere specifikke i beskrivelsen af deres karate systemer og pressede dem til at navngive deres systemer. Oprindeligt opkaldte Mabuni hans system “Hanko Ryu” som betyder halv-hård stil, men han ændrede senere navnet til “Shito-ryu” ud af respekt for hans to mestre. I 1939 registrerede Kenwa Mabuni officielt hans egen karate stilart, Shito-Ryu, hos “Dai Nippon Butoku Kai”, som på det tidspunkt kontrollerede alle kampkunst stilarter i Japan. Mabuni blev tildelt rank som “Grandmaster of Karate” (Karate jutsu Renshi).

Kenwa Mabuni fortsatte sin valgte vej og hans gigantiske indsats gav endelig resultater i form af  organisationen Dai-Nihon Karate-Do Kai som blev dannet i 1931. Organisationen fik efterhånden navnet Nihon Karate-Do Kai og blev forløberen til det moderne Shito-Kai. Mange av medlemmerne i Dai-Nihon Karate-Do Kai var studenter af Kenwa Mabuni. I dag danner de kernen i Shito-Kai i det Japanske Karate-Do forbund og fortsætter med at videreføre Kenwa Mabuni’s kampkunst.

Efter 2. verdenskrig blev der åbnet karateklubber rundt omkring på universiteter og skoler. De organiserede turneringer og nationale mesterskaber. I de vanskelige efterkrigsår hjalp Mabuni til med at bygge Japan op, ved at hengive sig selv til udviklingen og udbredelsen af Shito-Ryu Karate-Do. Han fik desværre ikke tid til at se planerne ført ud i livet, eftersom han døde den 23. maj 1952 efter at have viet hele sit liv for at fremme Shito-ryu Karate-Do.