Nu er der virkelig stille i dojo’en – på den fede måde…

På trods af vores, efterhånden lange, fravær fra vores hverdag og karatetræning, er det ikke alt der står stille i klubbens lokaler.

Da vi oprindeligt indrettede vores nye dojo måtte vi tage alle loftspladerne ned for at få ekstra højde i lokalet. Men de mange hårde betonflader og gulvmåtter betød imidlertid, at akustikken i lokalet blev rigtig dårlig, og selvom vi nok var flere der glædede os over et ekstra rungende kiai, blev det hele lidt anstrengt i længden.

Vores fundraiser søgte derfor i februar måned Nordea Fonden om støtte til indkøb og opsætning af akustik plader i lokalet, og i maj måned modtog vi 30.806 kr til projektet. Det er et virkelig flot bidrag som Nordea Fonden har tildelt os og uden denne støtte ville vi i meget lang tid endnu skulle døje med de dårlige lydforhold.

MEN NU ER DET SLUT. I dag blev de nye plader sat op og så er det bare om at krydse fingre for at vi snart kan komme tilbage i vores top tunede lokaler (som nu kræver ekstra høje kiai’s)

På kofukan.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål.  Læs mere